Bestil inden
Timer Min. Sek.
0 4 : 0 3 : 4 3
så sender vi i dag!
  • Indkøbskurv 0

    Indkøbskurv oversigt

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (Inkl. moms: 0,00) 0,00
    • logo
    • 0
  • Vi er eksperter i legetøj
  • 30 dages returret
  • Hurtig levering

Retur og reklamation

 

14 DAGES FORTRYDELSESRET

Når du handler hos Pandashop har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnerer varen til os.

På varer bestilt mellem den 15. oktober og 24. december er der returret frem til den 9. januar.

 

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.

På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller man kan miste sin fortrydelsesret (f.eks. PC og konsolspil). Foruden disse to produktgrupper giver vi besked i kvitteringen, hvis der er varer, hvor fortrydelsesretten ikke gælder, fx på grund af varens art, eller hvor du kan fortabe din fortrydelsesret ved at bryde plomberinger.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom pr. mail senest 14 dage efter modtagelsen af varen.

Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:

 

Pandashop

Emil Neckelmanns vej 11

DK-5220 Odense SØ

Danmark

 

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.

 

VIGTIGT

Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

 

Dokumentation for dit køb:

Du skal vedlægge en kopi af kvitteringen eller anden dokumentation for dit køb.

 

Tilbagebetaling

Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet. Har du afregningsdag én gang om måneden på dit kreditkort vil det typisk også være på dette tidspunkt du kan registrere tilbageførslen.

 

BEMÆRK:

Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi

- du reelt har taget varen i brug,

- den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,

- du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på

- du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype mm

 

 


REKLAMATIONSRET - HVIS DER ER NOGET GALT MED VAREN

Reklamationsretten dækker varer som er fejlbehæftet ifølge gældende forbrugerlovgivning.

Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet eller få pengene tilbage, afhængig af den konkrete situation.

 

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

 

Hvis du ønsker at reklamere gældende fejl på en bestilt vare skal du kontakte os så hurtigt som muligt efter du har opdaget fejlen. Vi står selvfølgelig for returfragten ved godkendte reklamationer. 

 

Du skal kontakte os indenfor ´rimelig tid´

Du skal reklamere indenfor ´rimelig tid´ efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.

 

Du kan reklamere ved at ringe til os på (+45) 60 60 36 36 eller send e-mail info@pandashop.dk, afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

 

Er reklamationen berettiget, sender vi en returlabel til dig, så du kan sende den defekte vare til os.

I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et beløb på op til DKK 250,- for undersøgelse af varen.

 

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. Track and Trace nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.